
Senior Consultant
- Hybrid
- Aarhus
Stillingsbeskrivelse
Senior Consultant – Custom Solutions
Er du erfaren, teknisk stærk og motiveret af at løfte andre? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger lige nu en skarp kollega til vores Custom Solutions-team i Aarhus.
Hos Context& arbejder vi med Microsoft løsninger, altid med AI som en integreret del. Vi er mere end 330 kollegaer fordelt på fem kontorer i Danmark, og vi samarbejder med både offentlige og private kunder om projekter, der skaber målbare resultater. Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi stiller høje krav til kvaliteten og løfter opgaverne gennem vidensdeling og tæt samarbejde. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, fleksibilitet og fællesskab går hånd i hånd.
Custom Solutions i Context&
I vores Custom Solutions afdeling udvikler vi skræddersyede løsninger, der omsætter komplekse forretningsbehov til moderne og sikre digitale løsninger - primært på Microsoft Azure. Du bliver en del af et team, hvor cloud-native principper, API-first design og automatisering og integrationer er en naturlig del af arbejdet, og hvor du får mulighed for at påvirke løsninger, der skalerer med kundens organisation.
Din rolle
I denne rolle kombinerer du kundearbejde, teknisk sparring, løsningsdesign og hands-on udvikling. Du tager ansvar for den tekniske retning i projekterne, sikrer kvaliteten og hjælper teamets udviklere med at lykkes. Du er tryg i kundedialoger og kan omsætte forretningsbehov til konkrete krav og solide løsningsdesigns.
Du vil være tæt på både kunder og kolleger - nogle dage dybt i kode eller løsningsdesign, andre dage i dialog med beslutningstagere, seniorudviklere eller udviklere, der har brug for feedback eller sparring. Derudover forventes det, at du kan indgå i, og gerne drive dialogen med kunden for at forstå deres forretning og omsætte behov og indsigt til konkrete krav, specifikationer og et solidt løsningsdesign.
Dine primære ansvarsområder
Sætte retning og sikre teknisk kvalitet i projekter.
Levere på kundeprojekter som din primære opgave.
Agere teknisk mentor for udviklere i teamet.
Være tæt sparringspartner med vores Team lead.
Gennemføre reviews af arkitektur, kode og løsningsdesign.
Bidrage til tværgående tekniske initiativer i forretningsenheden.
Være onsite hos kunder i perioder, når projekter kræver det – med udgangspunkt i kontoret i Aarhus.
Hvem er du?
Du er en erfarende udvikler. Du er en erfaren konsulent, der trives i krydsfeltet mellem teknik, rådgivning og samarbejde. Du kommunikerer klart, tager ansvar og motiveres af at skabe retning for både kunder og kolleger.
Som person er du en holdspiller med ambitioner, humor og empati, og du bidrager til et godt teammiljø. Du kan arbejde selvstændigt, men trives lige så godt i tæt dialog med udviklere, seniorer og beslutningstagere. Du er stærk i teknisk sparring og hjælper gerne kolleger med at kvalificere deres løsninger. Samtidig er du tryg i kundedialoger, interesseret i deres forretningsbehov og har måske også en interesse for projektledelse.
Dine kompetencer
3+ års erfaring med udvikling på Azure, arkitektur og agile udviklingsprincipper.
Stærke konsulentkompetencer: rådgivning og ansvar i projekter.
Erfaring med API-udvikling, integrationer, databasedesign (SQL/NoSQL) og moderne sprog som C#, .NET, JavaScript/TypeScript, Python el.l.
Erfaring med DevOps og CI/CD-processer (fx Azure DevOps).
Forståelse for sikkerhed, cloud governance og best practices.
Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk.
Det er en fordel, hvis du også har interesse for UX (gerne kendskab til Figma) og nysgerrighed for agentisk softwareudvikling og AI – vi bruger bl.a. Claude Code i vores arbejde.
Er du mere erfaren?
Har du flere års erfaring eller arbejder du allerede på senior-niveau, er du også meget velkommen til at søge – vi tilpasser rollen efter din erfaring.
Om Context&
Context& er skabt ved sammenlægningen af Consit, Delegate og Projectum - tre af Nordens førende Microsoft-partnere. Vi bygger på tre principper:
Mennesker: Vi lykkes, fordi vi arbejder i stærke teams, deler viden og samarbejder tæt med kunderne.
Innovation: Vi bruger AI og Microsoft-teknologi til at skabe løsninger, der giver reel forretnings- og samfundseffekt.
Tillid: Vi leverer på det, vi lover, og sætter kvalitet og ordentlighed i centrum.
Som en del af The Digital Neighborhood; et netværk af 9 specialiserede europæiske IT-virksomheder, kan vi desuden trække på ekspertise og ressourcer på tværs af lande og teknologier, når opgaven kræver det.
Vi tilbyder
Arbejde med de nyeste Microsoft-teknologier.
Kompetenceudvikling gennem certificeringer, kurser og videndeling.
Fleksible arbejdsrammer med mulighed for hjemmearbejde.
En kultur præget af samarbejde, tillid, gode relationer og ambitioner.
Nysgerrig?
Har du lyst til at blive en del af Context&, så send din ansøgning via "Ansøg"-knappen her på siden og vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi behandler din ansøgning løbende og med respekt for den tid og det engagement, du har lagt i processen.
Yderligere informationer om stillingen og Context& kan fås ved henvendelse til Søren Kerschner-Hansen på skh@contextand.com, som er ansvarlig for denne stilling. Du er også velkommen til at booke et online kaffemøde her, hvis du vil høre mere om denne stilling.
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
