
Senior Financial Accountant
- Hybrid
- Virum
- Albertslund
+1 mere
Stillingsbeskrivelse
Brænder du for tallene passer og der er styr på alle de finansielle tal sammen med et team? Så er du måske vores nye Senior Financial Accountant, som vi søger lige nu.
Hos Context& arbejder vi med Microsoft løsninger, altid med AI som en integreret del. Vi er mere end 330 kollegaer fordelt på fem kontorer i Danmark, og vi samarbejder med både offentlige og private kunder om projekter, der skaber målbare resultater.
Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi stiller høje krav til kvaliteten og løfter opgaverne gennem vidensdeling og tæt samarbejde. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, fleksibilitet og fællesskab går hånd i hånd.
Finans teamet i Context&
Du bliver en del af vores finansteam, hvor vi har etableret strukturer og processer, men vi er hele tiden nysgerrige på, hvordan vi kan forbedre og automatisere vores arbejdsgange.
Du vil opleve tæt samarbejde og sparring med kollegaer, der brænder for økonomi og regnskab – og som sætter en ære i at levere høj kvalitet. Vi arbejder tæt sammen med resten af organisationen og har ansvar for alt fra daglig bogføring til rapportering, opfølgning og optimering. Vi er en serviceafdeling, der sikrer valide data og et sundt finansielt fundament.
Du bliver en del af vores finansteam, som – ud over dig – består af vores CFO, vores finance manager, 2 Financial Controllers, 3 Business Controllers, 3 Financial Accountant og 4 studentermedhjælpere. Her får du et tæt samarbejde og sparring med kolleger, der brænder lige så meget for økonomi og regnskab som dig.
Vores kollegaer er placeret i både Aarhus, Albertslund og Virum. Denne stilling er et split mellem Albertslund og Virum, du skal derfor forvente at være begge steder i løbet af din arbejdsuge.
Dine opgaver
Håndtering og styring af finans, debitor, kreditor og bank
Daglig bogføring både debit/kredit og generel bogføring, samt mindre controlling opgaver
Løn
Måneds- og årsregnskab, samt klargøring af revisionsmateriale.
Diverse afstemninger
Indberetning til offentlige myndigheder, herunder moms og momssandsynlighedsafgørelse
Meget af dit arbejde vil forgå i Business Central tæt koblet sammen med vores egne systemer der iblandt xPM, som du kan læse mere omkring her.
Dine kvalifikationer
3+ års erfaring i en lignende stilling
Erfaring eller lyst til at lære at arbejde med løn
God forståelse for dansk moms og regnskabslovgivning
Ikke bange for at tage initiativ og arbejde selvstændig, men også være en holdspiller
Taler og skriver dansk og engelsk
Om Context&
Context& er skabt ved sammenlægningen af Consit, Delegate og Projectum - tre af Nordens førende Microsoft-partnere. Vi bygger på tre principper:
Mennesker: Vi lykkes, fordi vi arbejder i stærke teams, deler viden og samarbejder tæt med kunderne.
Innovation: Vi bruger AI og Microsoft-teknologi til at skabe løsninger, der giver reel forretnings- og samfundseffekt.
Tillid: Vi leverer på det, vi lover, og sætter kvalitet og ordentlighed i centrum.
Som en del af The Digital Neighborhood; et netværk af 9 specialiserede europæiske IT-virksomheder, kan vi desuden trække på ekspertise og ressourcer på tværs af lande og teknologier, når opgaven kræver det.
Vi tilbyder
Arbejde med de nyeste Microsoft-teknologier.
Kompetenceudvikling gennem certificeringer, kurser og videndeling.
Fleksible arbejdsrammer med mulighed for hjemmearbejde.
En kultur præget af samarbejde, tillid, gode relationer og ambitioner.
Nysgerrig?
Har du lyst til at blive en del af Context&, så send din ansøgning via "Ansøg"-knappen her på siden og vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi behandler din ansøgning løbende og med respekt for den tid og det engagement, du har lagt i processen.
Yderligere informationer om stillingen og Context& kan fås ved henvendelse til Rekrutteringsansvarlig Søren Kerschner-Hansen på skh@contextand.com, som er ansvarlig for denne stilling. Du er også velkommen til at booke et online kaffemøde her, hvis du vil høre mere om denne stilling.
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
