Gå til Indhold

Team Lead til Business Continuity

  • Hybrid
    • Aarhus

Stillingsbeskrivelse

Har du lyst til at lede et stærkt konsulentteam, tage ansvar for kundesamarbejder og sikre, at løsninger i drift fortsætter med at skabe værdi? 

Vi søger lige nu en Team Lead til Business Continuity til vores kontor i Aarhus.  Hos Context& arbejder vi med Microsoft løsninger, altid med AI som en integreret del. Vi er mere end 330 kollegaer fordelt på fem kontorer i Danmark, og vi samarbejder med både offentlige og private kunder om projekter, der skaber målbare resultater. 

Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi stiller høje krav til kvaliteten og løfter opgaverne gennem vidensdeling og tæt samarbejde. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, fleksibilitet og fællesskab går hånd i hånd.  

Business Continuity 

Business Continuity har ansvaret for kunderne, når løsningerne er taget i brug. Her arbejder vi langsigtet med vedligeholdelse, videreudvikling og rådgivning omkring kundernes Microsoft‑løsninger, så de fortsat understøtter forretningen og udvikler sig i takt med kundernes behov. 

Vi er tæt på kunderne i hverdagen, arbejder proaktivt og kombinerer teknisk forståelse med stærke konsulentkompetencer – med fokus på kvalitet, stabil drift og langvarige relationer. 

Dit team  

Vi leder efter en dygtig kollega til vores Business Continuity team til vores kontor i Aarhus , som har erfaring fra Application Management teams, hvor du har været med til at sikre drift og vedligeholdelse af kundernes løsninger. Du tager ansvar og kundeservice er dit mellemnavn. Du elsker at være med til at præge udviklingen i teamet, hvor du sætter dit aftryk på processer og hele tiden ønsker at optimere måden, vi gør tingene på. 

 

Hvis du kan nikke til ovenstående og samtidig har erfaring med ledelse, så kan det være, at du er den næste Team Lead i Business Continuity (BC). BC er nemlig det team i Delegate, som er ansvarlig for kunden efter endt implementering, og teamet vedligeholder og videreudvikler kundernes løsninger i tæt samarbejde med kunderne. Teamet består i dag af 26 dedikerede konsulenter  fordelt på vores tre kontorer i Danmark. 

 

Din rolle 

Dine ansvarsområder bliver primært opdelt i to; ledelse- og konsulentdelen.  I praksis hænger de to tæt sammen i din hverdag. 

Som Team Lead  i vores Business Continuity bliver du ansvarlig for at styre, vejlede, rådgive og vækste et dedikeret team på 5 konsulenter på vores kontor i Aarhus. Teamet består af både unge udviklere og forretningskyndige konsulenter. Nogle er tidligt i deres karriere og andre med betydelig erfaring, men alle som en har de brug for, at du formår at være en nærværende leder i lige præcis deres hverdag. 


Som
konsulent bliver du ansvarlig for en gruppe af kunder, hvor du skal sikre at servicen er i top og kunderne er tilfredse. Du skal synes, at det er spændende at arbejde med mange forskellige kunder og have alt fra større opgaver til mange små opgaver. Det betyder derfor, at du vil få en dynamisk hverdag, der kan byde på mange forskellige slags opgaver. Du er struktureret og proaktiv, du er nysgerrig og har mod på at lære mange nye ting. 

Du arbejder struktureret og proaktivt og formår at skabe overblik, forventningsafstemning og fremdrift – både internt i teamet og i dialogen med kunderne. 

Du skal ikke nødvendigvis selv kode, men du har en solid teknisk forståelse, som gør dig i stand til at forstå løsningerne på et overordnet niveau, stille de rigtige spørgsmål og være en kompetent sparringspartner for både kunder og konsulenter. Samtidig har du et kommercielt blik og kan se muligheder i det eksisterende kundesamarbejde – altid med kvalitet og langsigtede relationer for øje. 

Du har blandt andet succes i rollen når:  

  • Dine medarbejdere trives – personligt, socialt og fagligt 

  • Dine medarbejdere udvikler sig og tager ansvar i deres roller 

  • Kunderne er glade og oplever høj kvalitet i samarbejdet 

  • Der er struktur, overblik og klare prioriteringer i hverdagen 

Nogle af de kompetencer, vi blandt andet kigger efter, er:  

  • Erfaring fra lignende stilling 

  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner med både tekniske og ikke tekniske interessenter 

  • Erfaring med eller stor nysgerrighed på Agentic AI og Generativ AI, herunder hvordan AI kan understøtte udvikling, drift og konsulentarbejde 

  • Dygtig til mennesker og har enten erfaring med ledelse  

  • Kan tale løsning, processer og arbejdsgange med kunden 

  • Er en klar og tydelig kommunikator – skiftligt og mundligt (på dansk og engelsk) 

  • Erfaring med Microsoft økosystem. 

 

Om Context& 

Context& er skabt ved sammenlægningen af Consit, Delegate og Projectum - tre af Nordens førende Microsoft-partnere. Vi bygger på tre principper: 

  • Mennesker: Vi lykkes, fordi vi arbejder i stærke teams, deler viden og samarbejder tæt med kunderne. 

  • Innovation: Vi bruger AI og Microsoft-teknologi til at skabe løsninger, der giver reel forretnings- og samfundseffekt. 

  • Tillid: Vi leverer på det, vi lover, og sætter kvalitet og ordentlighed i centrum. 

Som en del af The Digital Neighborhood; et netværk af 9 specialiserede europæiske IT-virksomheder, kan vi desuden trække på ekspertise og ressourcer på tværs af lande og teknologier, når opgaven kræver det. 

 

Vi tilbyder 

  • Arbejde med de nyeste Microsoft-teknologier. 

  • Kompetenceudvikling gennem certificeringer, kurser og videndeling. 

  • Fleksible arbejdsrammer med mulighed for hjemmearbejde. 

  • En kultur præget af samarbejde, tillid, gode relationer og ambitioner. 

Nysgerrig?  

Har du lyst til at blive en del af Context&, så send din ansøgning via "Ansøg"-knappen her på siden og vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi behandler din ansøgning løbende og med respekt for den tid og det engagement, du har lagt i processen. 

Hos Context& arbejder vi for en fair og inkluderende rekrutteringsproces, hvor kandidater vurderes ud fra kompetencer, erfaring og motivation. Vi tror på, at forskellige perspektiver styrker vores teams, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

Yderligere informationer om stillingen og Context& kan fås ved henvendelse til Søren Kerschner-Hansen på SKH@contextand.com, som er ansvarlig for denne stilling. Du er også velkommen til at booke et online kaffemødeher, hvis du vil høre mere om denne stilling. 

eller