
Senior Consultant
- Hybrid
- Virum
Stillingsbeskrivelse
Trives du med at tage ansvar for løsninger, der allerede er i drift og gøre dem endnu bedre sammen med kunderne?
Som Senior Consultant i Business Continuity hos Context& bliver du en nøgleperson i arbejdet med at vedligeholde, videreudvikle og rådgive om Microsoft-baserede løsninger, der er forretningskritiske for vores kunder. Du arbejder tæt på både teknikken og kunderne og er med til at sikre høj kvalitet, stabil drift og løbende forbedringer – også længe efter den oprindelige implementering er afsluttet.
Hos Context& arbejder vi med Microsoft løsninger, altid med AI som en integreret del. Vi er mere end 330 kollegaer fordelt på fem kontorer i Danmark, og vi samarbejder med både offentlige og private kunder om projekter, der skaber målbare resultater.
Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi stiller høje krav til kvaliteten og løfter opgaverne gennem vidensdeling og tæt samarbejde. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor faglig udvikling, fleksibilitet og fællesskab går hånd i hånd.
Hvem er Business Continuity
Vi leder efter en dygtig og erfaren konsulent til vores Business Continuity team. Business Continuity er den del af Context&, der har ansvaret for kunderne efter endt implementering. Her arbejder vi langsigtet med kunderne og hjælper dem med at vedligeholde, optimere og videreudvikle deres løsninger i takt med forretningens behov.
Teamet består af dedikerede kollegaer fordelt på vores kontorer i Danmark, og vi arbejder tæt sammen – både internt og med kunderne – for at sikre stabile løsninger og høj kundetilfredshed.
Dine opgaver
Du trives med at arbejde for flere kunder ad gangen og med en hverdag, der veksler mellem større opgaver og mindre forbedringer. Det giver en varieret og dynamisk rolle, hvor du får stor indflydelse på både løsninger og samarbejde.
Som Senior Consultant i Business Continuity vil du bruge en stor del af din tid på at vedligeholde og videreudvikle løsninger i tæt samarbejde med kunderne. Du er med til at definere krav, rådgive om den rigtige tekniske retning og sikre, at løsningerne er bæredygtige – både teknisk og organisatorisk.
I det tekniske arbejde vil du bl.a.:
Videreudvikle løsninger inden for Microsoft Dynamics 365 Customer Engagement og Power Platform
Udvikle og vedligeholde plugins, integrationer og custom løsninger
Arbejde med CI/CD og Azure-infrastruktur
Arbejde med custom .NET- og TypeScript-løsninger
Sikre høj kodekvalitet ved brug af Context&’s open source tools, fx DAXIF, XrmDefinitelyTyped og XrmMockup
Vurdere, hvornår kode vs. low-code/no-code er den bedste løsning – med fokus på vedligeholdelse, videreudvikling og kundens evne til selv at drifte løsningen
Hvem er du?
Du er først og fremmest en god kollega med et solidt fagligt fundament og en høj grad af faglig stolthed. Du tager ansvar for dine opgaver, deler gerne din viden, hjælper dine kollegaer og deltager i fællesskabet, når du kan.
Du arbejder proaktivt og struktureret og bruger din erfaring til at rådgive kunderne – også når det indebærer at udfordre deres ønsker for at sikre den bedst mulige løsning på lang sigt. Du trives i en rolle, hvor du både kan arbejde selvstændigt og sparre tæt med andre, samt ikke har noget imod at tale med kunderne.
I Business Continuity-teamet bliver du involveret i mange forskellige løsninger og teknologier. Derfor er det vigtigt, at du trives i et miljø, hvor kontinuerlig læring, videndeling og løbende forbedring er en naturlig del af hverdagen. Du siger til, når du ser muligheder for forbedringer, og har lyst til at være med til at drive teamet og arbejdsprocesserne i den rigtige retning.
Hvad forventer vi af dig?
Stærkt teknisk fundament i C#, TypeScript/JavaScript, .NET, og general objekt orienteret udvikling
Minimum 3 års erfaring med .NET
Minimum 2 års erfaring med Typescript og frameworks som React
Er bekendt med Azure platformen
Kan datamodellering af relationelle databaser
Har erfaring med versionsstyring med Git
Erfaring med CI/CD
Kan tale processer, arbejdsgange og forretningsforståelse med kunder
Er en klar og tydelig kommunikator skriftligt og mundtligt (dansk og engelsk)
Andre erfaringer der også vægter højt
Erfaring eller kendskab til Dynamics 365 CE og/eller Power Platformen
Microsoft certificeringer (f.eks. PL-200, PL-400) er et plus
Erfaring med eller stor nysgerrighed på Agentic AI og Generativ AI, herunder hvordan AI kan understøtte udvikling, drift og konsulentarbejde
Erfaring med udbygning af Sharepoint løsninger
Databehandling igennem Synapse el.lign.
Om Context&
Context& er skabt ved sammenlægningen af Consit, Delegate og Projectum - tre af Nordens førende Microsoft-partnere. Vi bygger på tre principper:
Mennesker: Vi lykkes, fordi vi arbejder i stærke teams, deler viden og samarbejder tæt med kunderne.
Innovation: Vi bruger AI og Microsoft-teknologi til at skabe løsninger, der giver reel forretnings- og samfundseffekt.
Tillid: Vi leverer på det, vi lover, og sætter kvalitet og ordentlighed i centrum.
Som en del af The Digital Neighborhood; et netværk af 9 specialiserede europæiske IT-virksomheder, kan vi desuden trække på ekspertise og ressourcer på tværs af lande og teknologier, når opgaven kræver det.
Vi tilbyder
Arbejde med de nyeste Microsoft-teknologier.
Kompetenceudvikling gennem certificeringer, kurser og videndeling.
Fleksible arbejdsrammer med mulighed for hjemmearbejde.
En kultur præget af samarbejde, tillid, gode relationer og ambitioner.
Nysgerrig?
Har du lyst til at blive en del af Context&, så send din ansøgning via "Ansøg"-knappen her på siden og vedhæft dit CV og relevante bilag. Tiltrædelse er snarest muligt, og vi behandler din ansøgning løbende og med respekt for den tid og det engagement, du har lagt i processen.
Hos Context& arbejder vi for en fair og inkluderende rekrutteringsproces, hvor kandidater vurderes ud fra kompetencer, erfaring og motivation. Vi tror på, at forskellige perspektiver styrker vores teams, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.
Yderligere informationer om stillingen og Context& kan fås ved henvendelse til Søren Kerschner-Hansen på skh@contextand.com, som er rekrutteringsansvarlig for denne stilling. Du er også velkommen til at booke et online kaffemøde her, hvis du vil høre mere om denne stilling.
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
